Rejsen begynder i Hamborg i sommeren 1863. Med hestevogn kører man over den dansk-tyske grænse til Altona, hvorfra de tager toget til Kiel, en rejse der tager 3 timer.


Bemærkninger:  Indtil 1864 var Holsten en del af det danske kongerige, hvorfor både Altona og Kiel var danske byer.
Jernbanen Altona-Kiel blev indviet på Christian 8.s fødselsdag den 18. september 1844 af Altona-Kieler Eisenbahngesellschaft og fik det pompøse navn Christian VIIIs Østersø Jernbane. Den var på 108 km., så rejsehastigheden har ikke været meget over 30 km. i timen. Bemærk, at dette er den første danske jernbanestrækning, efterfulgt af København-Roskilde i 1847.

Kiel med den nye jernbane i 1844.

Les tourbillons de la fumée de l'Ellenora, se développaient dans le ciel; le pont tremblotait sous les frissonnements de la chaudière; nous étions à bord et propriétaires de deux couchettes étagées dans l'unique chambre du bateau.

A dix heures un quart les amarres furent larguées, et le steamer fila rapidement sur les sombres eaux du grand Belt.

La nuit était noire; il y avait belle brise et forte mer; quelques feux de la côte apparurent dans les ténèbres; plus tard, je ne sais, un phare à éclats étincela au-dessus des flots; ce fut tout ce qui resta dans mon souvenir de cette première traversée.

A sept heures du matin nous débarquions à Korsor, petite ville située sur la côte occidentale du Seeland. Là nous sautions du bateau dans un nouveau chemin de fer qui nous emportait à travers un pays non moins plat que les campagnes du Holstein.

Nogle bemærkninger:  De foretager den omvendte rejse af den, Verne tager på vejen hjem fra København, men ellers dækker rejsebeskrivelsen sikkert hans erindringer og dagbog. Rejsen foregår i 1863 lige inden Holsten i 1864 erobres af Preussen, så man følger den netop oprettede hurtigrute gennem det danske rige fra København til det yderste hjørne i Altona.  Jernbanen fra København til Roskilde var forlænget til Korsør i 1856, og ved den lejlighed blev dampbåden København-Kiel flyttet til Korsør-Kiel (133 km sejlads på 9 timer).  Dampbåden navn var ikke Ellenora, men Hermod, en hjul-dampfærge med kun en enkelt kahyt:. Det nævnte fyr har nok været på Langeland (Fakkebjerg gamle fyr på det sydlige Langeland)


Derpå går togturen mod København og som på Altona-Kielturen klares de lidt over 100 km på 3 timer, altså igen lidt over 30 km. i timen.



Et af Sjællandske Jernbaners lokomotiver fra den tid. Det er et lokomotiv af typen Hawthorn, hvoraf banen fik 4 stk i 1854. Billedet stammer fra bogen Danmarks damplokomotiver af William Bay, Herluf Andersens forlag og forlaget Hamlet 1977. Billedet, der stammer fra Jernbanemuseet, forestiller lokomotivet Roeskilde ved Nordbanegården ca. 1866. Man ser i baggrunden voldmøllen på Kastellet, der osse omtales i Vernes bog. NB: min gamle bog bemærker tørt, at mens Sleswig var en del af kongeriget, var Holsten i juridisk forstand tysk, så derfor desværre ingen billeder fra Altona-Kiel banen. Bemærk også, at lokomotivet ikke har noget førerhus, så det har været en barsk tur ved vintertide. Hawthorn-maskinerne var iøvrigt ikke gode, så Roeskilde blev udrangeret i 1867.

C'était encore trois heures de voyage avant d'atteindre la capitale du Danemark ... 

Enfin il aperçut une échappée de mer.

«Le Sund!» s'écria-t-il.

Il y avait sur notre gauche une vaste construction qui ressemblait à un hôpital.

«C'est une maison de fous, dit un de nos compagnons de voyage.

—Bon, pensai-je, voilà un établissement où nous devrions finir nos jours! Et, si grand qu'il fût, cet hôpital serait encore trop petit pour contenir toute la folie du professeur Lidenbrock!»

Enfin, à dix heures du matin, nous prenions pied à Copenhague; les bagages furent chargés sur une voiture et conduits avec nous à l'hôtel du Phoenix dans Bred-Gade. Ce fut l'affaire d'une demi-heure, car la gare est située en dehors de la ville.

Bemærkninger:  Verne husker her forkert (eller måske lader han med vilje professoren være så ivrig, at han håber allerede at være i København ?)  Sankt Hans Hospital havde i 1860 fået sine nye, smukke bygninger tegnet af den Thorvald Bindesbøl, der også tegnede Thorvaldsens museum, som vi vender tilbage til. Men hospitalet ligger ved Roskilde Fjord og ikke ved Sundet !

Københavns første banegård,der blev opført i 1847, lå ca. hvor den nuværende hovedbanegård ligger, hvilket var langt uden for byens volde, som man begyndte at sløjfe i 1858.  Banegården var i brug til 1865, hvor den blev afløst af en banegård, der lå ca. hvor Paladsbiografen nu ligger. Men det er altså denne beskedne træbygning, som professor Lidenbroch og Axel ankommer til i 1863.

Enfin, à dix heures du matin, nous prenions pied à Copenhague; les bagages furent chargés sur une voiture et conduits avec nous à l'hôtel du Phoenix dans Bred-Gade. Ce fut l'affaire d'une demi-heure, car la gare est située en dehors de la ville. Puis mon oncle, faisant une toilette sommaire, m'entraîna à sa suite. 

Jeg har fundet dette billede malet af S. Christiansen (iflg. københavns bymuseum) i 1863. Man må forestille sig professor Lidenbrock og Axel, der sidder i vognen på vej til hotel Phønix. Banegården er set fra en anden side end den foregående tegning, men man kan dog ane et hjørne af det ene tårn.

Bemærkninger:  Hotel Phønix åbnede i 1847 og var et af Københavns fineste hoteller, da Lidenbrock og Axel boede der en uges tid i 1863. Under krigen blev hotellet beslaglagt af tyskerne, og efter krigen overtog Det Kommunistiske Parti og deres avis Land og Folk bygningen. Efter er grundig restaurering genopstod det gamle hotel i 1991.
Bredgade hed siden 1600-tallet Norgesgade, men i folkelige munde har den altid heddet Bredgade eller på københavnsk Bre'gad'. Først i 1877 skiftede den officielt navn til Bredgade, så den hed Norgesgade, da Verne besøgte byen.

Billeder fra "Hotel Phoenix og dets Historie igennem 80 Aar" af Knud Bokkenheuser, Gyldendals Trykkeri, København 1926. 45 s. ill.

Le portier de l'hôtel parlait l'allemand et l'anglais; mais le professeur, en sa qualité de polyglotte, l'interrogea en bon danois, et ce fut en bon danois que ce personnage lui indiqua la situation du Muséum des Antiquités du Nord.

Le directeur de ce curieux établissement, où sont entassées des merveilles qui permettraient de reconstruire l'histoire du pays avec ses vieilles armes de pierre, ses hanaps et ses bijoux, était un savant, l'ami du consul de Hambourg, M. le professeur Thomson.

Mon oncle avait pour lui une chaude lettre de recommandation. En général, un savant en reçoit assez mal un autre. Mais ici ce fut tout autrement. M. Thomson, en homme serviable, fit un cordial accueil au professeur Lidenbrock, et même à son neveu. Dire que notre secret fut gardé vis-à-vis de l'excellent directeur du Muséum, c'est à peine nécessaire. Nous voulions tout bonnement visiter l'Islande en amateurs désintéressés.

vieilles armes de pierre

Bemærkninger.  

Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) var en meget berømt dansk museumsmand. Det var ham, der opdelte oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder. Han var ikke professor, men direktør. Han var i 1863 næsten nabo til Hotel Phønix, idet han boede lige om hjørnet i Dronnings Tværgade 7, hvor han også tidligere midlertidigt havde indrettet Danmarks første nationalmuseum.Han har sikkert været en hyppig gæst  på hotellet (han var aldrig gift).

Han skal have været en glimrende pædagog, der elskede at vise sine samlinger frem som vist på billedet, hvor han fremviser et guldhalssmykke for nogle ydmyge tilskuere. Iøvrigt efterlod Thomsen sig en enorm møntsamling, som ved hans død supplerede Det danske Møntkabinet.

Muséum des Antiquités du Nord.  Thomsen blev i 1816 sekretær for "Den Kongelige Kommison til Oldsagers Opbevaring.", hvis samlinger dannede grundlaget for det Natiolmuseum, det blev besluttet at oprette efter grundlovens indførelse i 1849. Museet fik til huse i "Prinsens Palæ" lige overfor Christiansborg, hvortil Thomsen flyttede bl.a. samlingerne fra dansk oldtid og middelalder i 1855.  Museet var derfor ganske nyt, da  Axel og Lidenbrock besøgte det i 1863. Billedet viser museet set fra den modsatte side af kanalen ved Christiansborgs ridebane.

M. Thomson se mit entièrement à notre disposition, et nous courûmes les quais afin de chercher un navire en partance.

J'espérais que les moyens de transport manqueraient absolument; mais il n'en fut rien. Une petite goélette danoise, la Valkyrie, devait mettre à la voile le 2 juin pour Reykjawik. Le capitaine, M. Bjarne, se trouvait à bord; son futur passager, dans sa joie, lui serra les mains à les briser. Ce brave homme fut un peu étonné d'une pareille étreinte. Il trouvait tout simple d'aller en Islande, puisque c'était son métier. Mon oncle trouvait cela sublime. Le digne capitaine profita de cet enthousiasme pour nous faire payer double le passage sur son bâtiment. Mais nous n'y regardions pas de si près.

«Soyez à bord mardi, à sept heures du matin,» dit M. Bjarne après avoir empoché un nombre respectable de species-dollars.

Bemærkninger:  en "goéltte danoise" er en skonnert,  et  skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast som bærer langskibssejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som en bredfok (ifølge Wikipedia, så blev vi så kloge, det viser sig senere, at Verne har helt styr på alle sejltyper).  Det har ikke været muligt at finde en skonnert med navnet "Valkyrien", men det er et fint navn til et skib, der næsten flyver hen over bølgerne.  Følgende billede ligner nok ret godt:


En "specie-dollar" , på tysk og dansk en specie-daler, var tidens Euro, en sølvmønt, der var sin vægt værd i sølv.  I Danmark indførte man kronen i 1873, hvor en daler blev lig to kroner.  Derfor hed en to-krone længe efter "en daler".  Følgende billede viser en dansk specie-daler fra 1848, da Frederik 7. blev kronet. Han var konge, da Verne besøgte København i 1861.

«Cela va bien! cela va très bien, répétait mon oncle. Quel heureux hasard d'avoir trouvé ce bâtiment prêt à partir! Maintenant déjeunons, et allons visiter la ville.»

Nous nous rendîmes à Kongens-Nye-Torw, place irrégulière où se trouve un poste avec deux innocents canons braqués qui ne font peur à personne. Tout près, au nº 5, il y avait une «restauration» française, tenue par un cuisinier nommé Vincent; nous y déjeunâmes suffisamment pour le prix modéré de quatre marks chacun.

Bemærkninger:  Kongens Nytorv var ikke særlig uregelmæssig, men anlagt i fin fransk symmetrisk stil omkring 1669 lige uden for den gamle Øster Port.  "Un poste" er  byens hovedvagt, der blev opført i  1680 og sidst ombygget i 1830. Den blev nedrevet i 1874 og erstattet af Hovedvagtsgade.. På billedet herunder ses vagten lige til højre for  hotel d'Angleterre.  Billedet er fra ca. 1860, og man aner lige de to uskyldige kanoner qui ne font peur à personne.


Restaurant Vincent i nummer 5 var oprindelig åbnet af  en franskmand Eugen Vincent ("khatolik"), der havde været kok hos prins Ferdinand.  Ved  folketællingen i 1845 er han gift med Eva Severine Vincent f. Rasmussen.  De bor på første og anden sal i den fine lejlighed, der her under ses midt i billedet som en sidebygning til Harsdorffs Palæ, nu nabo til Det Kongelige teaters billetsalg .  Billedet er særdeles interessant, fordi det er taget den 30. juli 1861,  altså en uge før Verne besøgte restauranten.

På det tidspunkt var Eva Severine blevet enke med  en del børn, hvoraf sønnen  Alexander fører faderens restaurant videre under navnet "Madame Vincent", så det er ham, der er un cuisinier nommé Vincent i 1863. Han dør også tidligt, og vi finder hans kone Blanca Vincent som enke og "capitalist" i 1885.  


Der gik 6 mark hver a 16 skilling på en speciedaler. Restauranten har været fin, så det har nok ikke været specielt billigt, og enken endte altså også som kapitalist..Der findes stadig en restaurant Vincent, men det er nu på Østerbro.

Billedet er fra 1866, så Axels lille dampbåd må være den viste.  I baggrunden atter Vor Frelsers Kirke (Før og Nu).

På Christianshavn lå landets største fængsel, grundlagt under Chr. IV i 1605. Her anbragte man fanger af enhver art, bl.a. gadebørn, der blev sat til at fremstille uniformer til hæren. Det var rent slavearbejde, og halvdelen af børnene døde inden de slap ud.  Når de andre overlevede, var det bl.a. fordi 20% flygtede. I 1817 brød et fangeoprør ud, og fangerne brændte den ene fløj af fængslet af.  Ruinen anes lige til højre på billedet ovenover.  Hæren blev sat ind, og oprøret blev slået ned, og14 af de værste fanger henrettet ved en standret. Da Verne besøgte byen, var man igang med at bygge et nyt fængsel, som ses herunder. Bygget 1861 - 1864.  Det blev efterhånden til et rent kvindefængsel, der endelig blev lukket og revet ned i 1928. På dets plads byggede man bl.a. "lagkagehuset" , der har lagt navn til en af Københavns mest berømte bagere. Den del, der lå nærmest Vor Frelser Kirke blev dog bevaret og ombygget til boliger. Den ses bedst fra tårnets top som et stort H , der kaldes Skt. Annæ-Gården.

Det nye fængsel, der stod klar til "indflytning" lige efter at Axel og professoren havde forladt byen. På skiltet ved kanalen står "Til Motorfærgerne", så her har den lille dampbåd sikkert bl.a. lagt til.

Og nu er vi endelig devant Vor-Frelsers-Kirk !

Cette église n'offrait rien de remarquable. Mais voici pourquoi son clocher assez élevé avait attiré l'attention du professeur: à partir de la plate-forme, un escalier extérieur circulait autour de sa flèche, et ses spirales se déroulaient en plein ciel. «Montons, dit mon oncle. --Mais, le vertige? répliquai-je. --Raison de plus, il faut s'y habituer.




Orglet blev taget i brug i 1698. Det er et af landets fineste orgler båret af to elefanter.  På denne tid indstiftes elefantordnen (statut fra 1693) og interessen for ostindien var enorm ( ostindisk kompagni 1616 og kolonien Tranquebar 1620). I en Vernesammenhæng kan vi så mindes Jorden rundt i 80 dage og Det rullende hus. I døren nogle rejseklædte herrer, der venter på at bestige tårnet muligvis professor Lidenbrock og den skrækslagne Axel.




Statuen af "Vor Frelser"oven på kuglen er ca. 3 m høj.  Kuglen blev brugt i en anden Vernesammenhæng som affyringsrampe ved sommerevyen i 1876. Måske fordi man så ville antyd,e at der fra toppen af byens højeste spir ikke var så langt til Månen.



Thomsen boede i Dronnings Tværgade nr. 7 næsten som nabo til hotel Phönix. Nr 7 er midt i billedet ud for hestevognen, så Thomsen har kun skulle gå få skridt for at overrække anbefalingsskrivelserne.

Le capitaine nous conduisit à des cabines assez étroites et disposées sous une espèce de rouf. ... Quelques instants plus tard, la goélette, sous sa misaine, sa brigantine, son hunier et son perroquet, appareilla et donna à pleine toile dans le détroit.


Vi får her lidt viden fra en erfaren Jules Verne, når det gælder sejllads.  Et "rouf", på dansk ruf , er et dækshus på et sejlskib. En skonnert som den viste havde normalt to master. Den forreste er fokkemasten med fokken (misaine), den bageste er mesanmasten med mesanen (brigantine). Endelig er  der mærs ( hunier) og bramsejl ( perroquet) de øverste sejl.  Og sådan  kan Valkyrien  forlade København med alle sejl sat. (hvis nogen har forstand på fransk og sejllads, er de velkomne til at korrigere, jeg bliver lige så let søsyg som  professot Lidenbrock)..


la Valkyrie rasait la côte d'Elseneur.