Vor Frelsers Kirkespir.

"Der skal vi op", sagde onkel. "Tror du ikke, vi bliver svimle (mais, le vertige?)" svarede jeg.




 

Dette vigtige symbol, der danner indledningen til Vernes forfatterskab, og som knytter Verne sammen med København, er afbildet på utallige biller mm. Nedenfor er vist et udsnit af de mange billeder af Tårnet.


2 bøger med billeder fra Christianshavn: "Danske Billeder", Herman Bente (red.), M.P.Madsens Boghandel, 1918, og Steffen Lindvald: "Christianshavn - Strejftog i Christian IV´s By, II Oven Vandet, Foreningen Fremtiden 1949.
 
 
Første billede er et fotografi fra ca. 1918 med træer og smukke tegltage foran kirketårnet.
 
 


  Et billede af "Vor Frelser" fotograferet hen over "Snorrebroen" med de gamle huse, skibsmaster og en mølle som maleriske omgivelser. Billedet skulle være fra ca. 1870 - altså forholdsvis få år efter Jules Verne´s første besøg. Han kunne være gået hen over broen for at nå hen til kirken.

 


 
En tegning af Otto Bache fra 1854, hvor man ser Vor Frelsers kirketårn i baggrunden. Denne er tegnet 7 år før Jules Verne´s besøg. Set fra denne vinkel, så kan man ane, at det i forhold til sine omgivelser var et højt tårn, som kunne inspirere til bjergbestigningsøvelser.
Men iøvrigt et godt tegnet billede af et nok noget grønnere Christianshavn end i dag.
 

 

 
En tegning af Heinrich Hansen fra ca. 1850. Her ses kirken i al sin magt og vælde, så alle omgivelser ser små ud. Sådan kan Jules Verne have mødt den - før opstigningen  (hvis han altså steg op, Bj ?)
 


 
En tegning af H.G.F.Holm efter en radering af Jens Holm fra ca. 1830. Et noget dunkelt billede med "Vor Frelser"s tårn i baggrunden.


 Hermed et pænt billede. Havde Verne besøgt København på denne årstid kunne det have set sådan ud.


Tegning af Vor Frelser fra 1951 på omslaget af et katalog fra en frimærkeudstilling i anledning af det danske frimærke´s 100 års jubilæum. Udstillingen blev arrangeret af Sundby Frimærkeklub i anledning af klubbens 10 års jubilæum. Vor Frelser er tydeligt bydelens vartegn.
 

 "Vor Frelsers Kirkes og dens Geistligheds Historie" skrevet af Bloch Suhr og udgivet i 1853.

 
       
Den heftede bog er blevet forsynet med et primitivt kartonomslag, som er blevet forsynet med et håndtegnet amatørbillede af det velkendte tårn, som løfter sig op over de omgivende hustage.
Hvor gammelt omslaget er fremgår ikke (HWC feb 2009).

Endnu et kirketårn, denne gang set fra kanalen. Billedet, en radering, er for stort til scanneren, så det er blot affotograferet. Det er lidt medtaget, men kan godt restaureres og blive pænt. 

Det lidt interessante i Verne-sammenhæng er signaturen "E K". Den Emil Krause, der er omtalt i Henriks nyhedsbrev nr. 4. Der er da også tale om et detaljerigt og flot billede. Bemærk f. eks. tårnets spejling i vandfladen.

  Vi ved, at Krause tegner sin forside til Den hemmelighedsfulde Ø ca. år 1900. Hvis vi sammenligner med følgende billede fra "København Før og Nu", bind 7, 1989, der er tegnet i 1889 af Alfred Larsen, kan vi se nøjagtig den samme stribe huse i Sankt Annæ Gade.  De gamle bygninger blev revet ned i 1930-erne og erstattet med "Christianshavnergården". Bygningen til højre på Lejfs billede må være den sidste fløj af det kvindefængsel, der blev opført i 1861.  Det sidste er interessant, fordi Verne netop besøgte København det år.  Men Lejfs nye billede er nok fra næsten 30 år efter, at Verne sendte stakkels Axel op og ned i spiret i en hel uge.

Endnu et billede af  Emil Krause, som har signeret billedet både i trykket og med blyant (Lejf forår 2011):



Det snoede spir på Christianshavn er symbolet på Jules Vernes forhold til København. Ved et nyligt besøg til toppen har vi anskaffet en billig bog udsendt af Vor Frelsers Kirkes menighedsråd i 2012 med ikke mindre end 108 fotografier af spiret af fotograf  Per Henriksen.



Her kan man (ikke helt korrekt) læse, at  da den franske forfatter Jules Verne i 1861 gæstede København for at lave forarbejdet til en roman om rejsen til jordens indre, skrev han et brev hjem til sin bror Paul i Paris. Her klagede han over, at der kun var en eneste ting i Danmarks hovedstad, der kunne fange hans interesse: Det spiralsnoede spir på Vor Frelsers Kirke..

Et gammelt postkort, der ud over "vort " tårn viser husrækken i Sct. Annæ gade intakt, men fra en lidt anden vinkel. Det må være taget fra husrækken på kanalens anden side. Ser man godt efter, ses det at butikken i hjørneejendommen hedder "Christianshavns sukkerhus", og at nabobutikken til venstre er en tobakshandel.
At dømme efter personernes klæder, må det være taget i første fjerdedel af 1900-tallet.





Det stemningsfulde vinterbillede stammer fra en nodebog med musik af Knud Aage Riisager og tekst og tegninger af Mogens Lorentzen (1936). Billedet svarer fuldkommen til Emil Krauses billede fra Christianshavns vold, blot med mere sne. Du kan nok finde en plads nær ved de 1000-vis af andre billeder af Københavns mest berømte tårn .