Digte af Jules Verne:

LA JEUNE FILLE

Sonnet

 

Cachée au sein des nuits, des astres, qu'à foison 
Dieu sema dans le ciel pour sourire à la terre, 
Une étoile surtout, au seuil de la maison 
Luit, et répand sur elle une douce lumière !
 
C'est une jeune fille, à l'aimable raison. 
Elle est modeste, plait, mais sans chercher à plaire ; 
Elle vit en silence, et l'amour de sa mère, 
Les soins de l'intérieur, font tout son horizon ;
 
Son coeur pour consoler prend une part des peines ; 
Ses caresses jamais importunes, ni vaines,  
Arrêtent sürement les larmes dans les yeux ;
 
La paisible gaíté sur son visage brille ; 
Tous l'aiment à l'envi ; c'est un ange des Cieux 
Dont le Seigneur a fait l'ange de la familie !

 Taget fra Jules Verne: Poésies inedites, Le Cherche midi éditeur  1989, s. 166

Jules Verne: Den unge pige.

                                                                                                                    Til frøken M. Tronson (1)

Sonet

Skjult i natten, i himmellyset, som i overflod
Gud såede på himlen for at tilsmile jorden (2),
Lyser / skinner især én stjerne på tærsklen til huset
Og breder ud over det et blidt lys!

 

Det er en ung pige, med en elskelig forstand.
Hun er beskeden / ærbar, behagelig, men uden at være behagesyg;
Hun lever i stilhed, og hendes mors kærlighed,
Hjemlige sysler, udgør hele hendes horisont;

 

For at trøste tager hendes hjerte på sig sin del af smerten;
Hendes kærtegn aldrig påtrængende, ej heller forlorne,
Standser ufejlbarligt tårerne i øjnene (3);

 

Den stilfærdige munterhed stråler på hendes ansigt;
Alle elsker hende ; det er en himlenes engel
Som Herren har gjort til familiens engel!

 

        1) Tilegnelse tydeligt tilføjet længe efter forfattelsen af sonetten.

Tilegnelsens modtager, Marie (1830-1886), var Jule Vernes kusine, og søster til Caroline (1826-1902), som man mener var digterens første ulykkelige kærlighed, og søster til Hilaire, som Verne, da han var flyttet til Paris tog med til Verdensudstillingen i 1857. Hun havde efter sigende trøstet ham i hans skuffelse over at Caroline to år før havde giftet sig med Emile Dezaunay.

         2) Variant:

”Blandt de rene stjerner som Gud sår,

Rundhåndet, i himmel som på jord,”

         3) Variant:

”Dit medfølende hjerte deler al smerte;
Dine kærtegn, aldrig hverken påtrængende eller forlorne,
Tørrer diskret tårerne af mine øjne”,

        Oversat af Anne Marie Eriksen