Jules Vernes digte.

 

La vapeur, sonet fra april 1847.

Oversat fra fransk af Anne Marie Halgren Eriksen.

 Maintenant la vapeur est à l'ordre du jour.
Tout marche par son aide ! Est-ce un bien pour le monde ?
Pour bien choisir sur terre où toute chose abonde,
Faut-il donc se hâter, lorsqu'on en fait le tour.

On vole désormais sur la terre et sur l'onde ;
On fait sans y penser l'aller et le retour ;
On singe le soleil qui, lorsqu'il fait sa ronde,
Mesure en une nuit le céleste séjour.

Ce ne peut être un bien que dans ces temps de guerre,
Où sont anéantis ces hommes qui naguère
Marchaient contre la mort sans reproche et sans peur,

Si trompant l'ennemi par sa subtile ruse,
Refaisant des guerriers autant que l'on en use,
L'amour toutes les nuits marchait à la vapeur !

 

Dampen.

Nu er dampen på dagsordenen.
Alt bevæger sig ved hjælp af den! Er det et gode for verden?
For at kunne vælge rigtigt på jorden, hvor alt findes i overflod,
er det da nødvendigt at skynde sig, når man rejser jorden rundt?
 

Man iler i fremtiden på jord og på bølge;
man rejser ud og hjem uden at tænke over det;
man efteraber Solen som, når den går sin runde,
måler på én nat de himmelske boliger.
 

Det ville ikke være godt i disse krigstider,
hvor de mænd blev tilintetgjort, som for nylig
gik døden i møde uden dadel og uden frygt,
 

hvis man narrende fjenden med en raffineret list,
og genskabte lige så mange krigere, som man slider op,

ved at kærligheden hver nat kørte på damp!

Dampen sætter 15 år før Vernes gennembrud som forfatter spørgsmålstegn ved hele hans forfatterskab! Hvorfor farte rundt på jorden? Og det er så de ca. 70 romaner et forsøg på at finde ud af. Dampen drøftes også siden i romanen La maison à vapeur (med den dårlige danske oversættelse Det rullende Hus; det svenske Ånghuset er langt bedre). Som bekendt går det dampelefanten ilde, så her har vi en slags svar på spørgsmålet om dampen er et gode for verden.  Vi skal også lige huske, at digtet er fra 1847, det år hvor den første danske jernbane blev indviet fra København til Roskilde. Pointen er ungdommelig fræk!

 

Sonetten viser, at unge Jules tidligt var interesseret i teknik og naturvidenskab, om end med en smule ironisk distance.