La vapeur, sonet fra april 1847. Oversat fra fransk af Anne Marie Halgren Eriksen.
Maintenant la vapeur est à l'ordre du jour.
Tout marche par son aide ! Est-ce un bien pour le monde ?
Pour bien choisir sur terre où toute chose abonde,
Faut-il donc se hâter, lorsqu'on en fait le tour.
On vole désormais sur la terre et sur l'onde ;
On fait sans y penser l'aller et le retour ;
On singe le soleil qui, lorsqu'il fait sa ronde,
Mesure en une nuit le céleste séjour.
Ce ne peut être un bien que dans ces temps de guerre,
Où sont anéantis ces hommes qui naguère
Marchaient contre la mort sans reproche et sans peur,
Si trompant l'ennemi par sa subtile ruse,
Refaisant des guerriers autant que l'on en use,
L'amour toutes les nuits marchait à la vapeur !
Dampen.
Nu er dampen
på dagsordenen. Alt bevæger
sig ved hjælp af den! Er det et gode for verden? For at kunne
vælge rigtigt på jorden, hvor alt findes i overflod, er det da
nødvendigt at skynde sig, når man rejser jorden rundt?
Man iler i
fremtiden på jord og på bølge; man rejser
ud og hjem uden at tænke over det; man
efteraber Solen som, når den går sin runde, måler på én
nat de himmelske boliger.
Det ville
ikke være godt i disse krigstider, hvor de mænd
blev tilintetgjort, som for nylig gik døden i
møde uden dadel og uden frygt,
hvis man
narrende fjenden med en raffineret list, og genskabte
lige så mange krigere, som man slider op,
ved at kærligheden
hver nat kørte på damp!
Dampen sætter
15 år før Vernes gennembrud som forfatter spørgsmålstegn ved hele hans
forfatterskab! Hvorfor farte rundt på jorden? Og det er så de ca. 70 romaner et
forsøg på at finde ud af. Dampen drøftes også siden i romanen La maison à vapeur (med den dårlige
danske oversættelse Det rullende Hus; det
svenske Ånghuset er langt bedre). Som
bekendt går det dampelefanten ilde, så her har vi en slags svar på spørgsmålet
om dampen er et gode for verden. Vi skal
også lige huske, at digtet er fra 1847, det år hvor den første danske jernbane
blev indviet fra København til Roskilde. Pointen er ungdommelig fræk!
Sonetten viser, at unge Jules
tidligt var interesseret i teknik og naturvidenskab, om end med en smule
ironisk distance. |