Danske Jules Verne-forlag: Lindhardt og Ringhof 2002-2014. |
Lindhardt og Ringhof blev grundlagt i 1971 af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof. I 2007
fusionerede forlaget med Aschehoug Dansk Forlag A/S. Det hele er en del af Egtmont. I 1998 genfandt man et manuskript til den Verneroman, der i 1908 blev udgivet af Vernes søn som Le Pilote du Danube. En fornyet udgave blev hurtigt udsendt på dansk. Den nye udgave, der er den originale , afviger en hel del fra den stærkt redigerede 1908 udgave.
Et smukt komponeret bind med Dr. F. A. Pouchets værk fra 1867 (dansk 1876) om naturen. Den indeholder et par ting relevante i denne kreds. Først billedet af de kæmpende øgler fra Rejsen til Jordens indre.
Kunstneren er den velkendte Riou. Det er vist det billede, der blev
vist frem ved vulkanforedraget i Phønix-kælderen for et par år siden. Dernæst
et smukt koloreret farvetryk med titlen Prospekt af Ildlandet. Det gav
en sær deja-vue fornemmelse, for det minder 1:1 om omslaget til en
anden "første gang på dansk"-udgivelse. I Den skønne gule Donau
nævnes Tine Kjølsen som ansvarlig for omslaget. Det kan vi nu se, ikke
er helt den fulde sandhed, i det mindste har den gode Tine ladet sig
kraftigt inspirere. Lindhart og Ringhof har udgivet tre e-bøger fra Sesam tiden: En verdensomsejling under havet, Fem uger i ballon og Kaptajn Grants børn. En verdensomsejling under havet er genfortalt og bearbejdet af Arne Herløv Petersen efter Jules Vernes roman Vingt mille lieus sous les mers Copyright © 1987, 2014 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Carina Krusaa, Farmhouse Design, ISBN: 978-87-11-34975-5, 1. e-bogsudgave, 2014, Format: EPUB 3.0 Den trykte udgave af samme titel er udgivet med ISBN 978-87-11-13608-1. Fem uger i ballon er genfortalt og bearbejdet af Arne Herløv Petersen efter Jules Vernes roman Cinq semaines en ballon Copyright © 1986, 2014 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, Omslag: Carina Krusaa, Farmhouse Design ISBN: 978-87-11-34973-1, 1. e-bogsudgave, 2014, Format: EPUB 3.0 Den trykte udgave af samme titel er udgivet med ISBN 978-87-72-58093-3. Kaptajn Grant nægter at lade sig fremvise. |