Rue Jacob.
Pladsen for foden af trappen og kabelbanen til Sacre Coeur-kirken på toppen af Montmartre. Pladsen er opkaldt efter anarkisten Louise Michel, omtalt mere indgående i Verne-selskabets nyhedsbrev nr. 5
Et indtryk fra Marché aux livres ved Porte de Vanves: De fine gamle Hetzel-udgaver beundres.
Teaterstykket Le tour de Monde en 80 jours spilles stadig! nu på 6. sæson. Det må siges at være en succés. Forestillingen er også udkommet på DVD.
Le Café de la gare.
Flere steder i Bandol i Sydfrankrig viser skilte hen til Theatre Jules Verne. Det viser sig at være indrettet i byens gamle skole, der sammen med biblioteket udgør et kulturcenter. Den Paul Ricard, der omtales, er den mand, der havde tjent sig en milliardformue på fabrikation af den berømte Pastis Ricard. Han ejede en ø ud for Bandol og har åbenbart financieret mange ting i byen, herunder Theatre Jules Verne.
Der er heldigvis ganske fredeligt nu om dage.
Jeg fik også et billede af et krydstogtsskib i havnen i Calvi. Rederiet kender vist ikke sin Jules Verne.
Katedralen i Amiens – Katedralen
i Wilhelm Storitz’ hemmelighed
Det hævdes, at Jules Verne har benyttet
katedralen i sin hjemby, Amiens i Picardiet i Nordfrankrig, som model for
beskrivelsen af katedralen i den fiktive by Ragz, da han skrev Wilhelm Storitz’ hemmelighed.
Efter et besøg i Amiens kan jeg bekræfte, at et stort antal detaljer stemmer overens, idet man dog naturligvis bør nævne, at også alle andre gotiske katedraler har en række fælles træk.
Sidetal i det følgende er
fra den danske udgave af Wilhelm Storitz’
hemmelighed fra 2013, og numre
henviser til grundplanen. Kommentarer i parenteser er mine.
.
Beskrivelsen i bogen (s. 101) lyder således:
”Denne gade ender ved Sct. Michel katedralen (i Amiens Notre Dame), som er et bygningsværk fra det trettende århundrede (i Amiens blev kirken opført 1220 – 1269), og hvor romansk og gotisk stil er blandet .... Og dog har denne katedral smukke partier, som fortjener kendernes opmærksomhed. Der er dens facade flankeret af to tårne og dens spir, der er anbragt over tværskibet og som er 315 fod højt (I Amiens 369,8 fod, 112,7 m). Der er dens hovedportal med smukt bearbejdede hvælvingsbuer (P2,3 og 4) og dens store roset (R1), hvor igennem den nedgående sols stråler passerer og rigeligt oplyser det store kirkeskib. Endelig er der dens rundede apsis mellem mangfoldige stræbebuer.”
Vestportal. Det ene tårn er en meter højere end det andet.
.
Romansk stil er der nu
ikke meget af, den oprindelige romanske kirke brændte i 1218, men døbefonten er
bevaret.
Vernes bog fortæller (s. 227), at koret er
indrammet af et ”mesterværk af smedearbejde fra det trettende århundrede”.
Sådan er det også i Amiens, men jerngitteret er dog fra 1700-tallet. Under
brylluppet er koret og højaltret forbeholdt brudeparret, de nærmeste og de
gejstlige.
”Sædvanligvis er katedralen hensunket i det
halvmørke, hvori sjælen med størst oprigtighed hengiver sig til religiøse
følelser (s. 228).”
Der er ganske rigtigt temmelig dunkelt inde i
katedralen i Amiens.
”Et bundt af lysstråler, der passerede gennem en af åbningerne i apsis, faldt direkte på prædikestolen, der var ophængt på en af kirkeskibets søjler, og det syntes som om det gav liv til kæmpen, der understøttede den på sine enorme skuldre (s. 229)."
.
.
Prædikestolen og ”kæmpen, der understøttede den på sine skuldre”.
Der er dog i alt tre store statuer under prædikestolen i den noget mørke kirke.
.Den østlige ende af katedralen.
Nok er Hergé på flere måder inspireret af Jules Verne, men også Tournesols og Haddocks slot Møllenborg har sin kilde. Sammenlign de to billeder af hhv. slottet Chevernyi nærheden af Blois med Møllenborg slot. Cheverny har ganske vist to store sidebygninger, men ser man bort fra dem, er ligheden slående. Blois ligger ved Loire floden ligesom Vernes barndomsby.
.
