Norske Jules Verne-forlag:

Aas' Forlag 1894
S & Jul. Sørensens Bogtrykkeri 1896.
Olsens Boghandel 1901
Narvesens Kioskkompagni 1909.
 

Fire meget tidlige norske Jules Verneudgivelser, at fire forskellige udgivere, som vi ellers ikke ved meget om (endnu). Alle oplysninger vil være interessante og modtages meget gerne.  På grund af sprogsammenfaldet med dansk udgives der ikke så meget tidlig Verne i Norge. De danske udgaver sælges også i Norge af forskellige "hovedkommisærer" bl.a. Cammermeyer.  Derfor er disse fire udgaver særdeles interessante og sjældne.

 

 

Aas' Forlag, Kristiania.

Ukendt forlag, måske identisk med det forlag Peter Aas og Co. der i 20-erne nævnes som hovedkommisær for Norge for Martins Haggardudgaver (?).  I 1918 nævnes for Cammemeyers udgave, at de er tryk hos Aas & Wahls boktrykkeri A/S, Kristiania, så her kan også være en forbindelse (??).  

  • 1894. ”En Verdensomseiling under Havet”. Aas´ Forlag, Kristiania.  

 
Muligens er dette den til nå mest komplette utgivelse av "Verdensomseilingen" fra et norsk forlag  (NB dansk i språkform)
- ingen andre gjengir Vernes referanser til den norske forskeren Christoffer Hansteen.

Blant norske utgivelser har jeg så langt bare sett Vernes henvisninger til Hansteen i danskspråklige bokversjoner. Det norske Aas forlag ga ut boken i 1894. Se tekstuddrag her:

http://julesgverne.files.wordpress.com/2008/04/verneaas1894_verdensomseiling_hansten_kap37_isen.jpg

Seks år senere kom romanen også i ‘Carl Allers’-forlagets serie I ledige timer bind VII – i deres utgave for Christiania i 1900, som er identisk med København-utgaven fra samme år. Disse to danskspråklige utgavene er imidlertid ikke den samme oversettelsen (Per Johan). 

S & Jul. Sørensens Bogtrykkeri, Kristiania.

  • 1896. ”Zarens kurér”.  Reiseeventyr fraa Moskov til Irkutsk.Oslo. S. & Jul Sørensens Bogtrykkeri. 270 s.  Mange teikningar (signeret C. Flom)  

Sproget er ikke "bokmål" - altså ikke nær det danske. Jeg er jo ikke sprogekspert, så jeg ville kalde det nynorsk - men den korrekte betegnelse kunne være "bygdmål" .
Forlægget for tegningerne er meget tæt op ad de franske, som det åbenbart var almindeligt på den tid. Kilde: HWC.
 

Olsens Boghandel, Kristiania.
  • (1901) ”Kaptein Grants børn”. Fortælling. Forlagt af Olsens boghandel, Kristiania. Serien: Berømte forfattere. Første bind. 736 s. Kilde: BIBSYS.
 (uå. 1. utg. 1901 ?, Per Johan): 

     
  • 1901-05? ”Kaptein Grants børn”. Fortælling. Forlagt af Olsens boghandel, Kristiania.  Serien: Berømte forfattere. Første bind.  2. oplag. Trettende tusinde. 736 s. Aktieselskabet Hanches bog- og nodetrykkeri. Indbindinger: Komponeret helshirting med sort og guld. 3 shirtingsfarver kendes: rødbrun,  mørkgrøn og lysblå. Kilde: HWC.

 


 

Kommanditselskabet Narvesens Kioskkompagni.

Narvesen er et kioskkompani, som lever i beste velgående fremdeles. Les historisk museumslink nederst.  Narvesens Kioskkompagni ble grunnlagt av Bertrand Narvesen i 1894. Hans forretningside var å selge reiselektyre.

  • 1909 ”Den hemmelighetsfulde Ø”. Kommanditselskabet Narvesens Kioskkompagni,  Kristiania. Trykt hos Kirste & Sieberth, Kristiania. Ny norsk utg. Ved Hans Brekke.  304 s.  Kilde: Per Johan Moe.

Som det fremgår af omslaget er bogen både udsendt indbundet (1,50 kr) og heftet (1 kr).
I BIBSYS angives bogen som illustreret. Dette er muligvis en fejl, eller der er udsendt to udgaver med og uden illustrationer (hvilket Per Johan dog ikke regner med).


 




Utrag fra omtale Maihaugen museum:

 http://www.maihaugen.no/templates/Page.aspx?id=5779

......"Allerede på slutten av 1890-tallet var Narvesenkiosken et fast innslag på alle jernbanestasjoner med en viss størrelse på Østlandet. Narvesens Kioskkompagni ble grunnlagt av Bertrand Narvesen i 1894. Hans forretningside var å selge reiselektyre. De første Narvesenkioskene var små. Det var bare plass til en selger på en krakk og aviser og magasiner hang i vinduene. Etter hvert ble vareutvalget utvidet og kioskene større. Narvesenkiosken på Maihaugen ble bygd i 1922. I 1954 ble den utvidet med et bakrom og fikk sin nåværende form. Denne kiosken stod nedenfor Mesnabrua i Storgata sentralt i Lillehammer. På jernbanestasjonen stod en tilsvarende kiosk. .........."