I
Norge udkommer de samme Illustrerede Klassikere og Capriolis fire-binds
udgave som i de øvrige nordiske lande. Der er dog nogle interessante
forskelle. De første klassikere udkommer i Norge på SE-forlaget med alternative
forsider, herunder En verdensomsejling,
og så udkommer Capriolialbummene i flere omgange og til sidst i
fornemme, indbundne udgaver. I samme serie findes også på norsk
album, der ikke udkommer i de andre lande. Og så findes et par
SE-hefter, som vi mangler nogle oplysninger om. Alt i alt et spændende
Jules Verne forskningområde. |
A. Serieforlaget A/S og Se-bladene A/S, Stavanger. Illustrerede Klassikere 1954 - 1956. SE-bladende i Stavanger udsender de første Illustrerede klassikere i Norge. I 1954 hedder forlaget Serieforlaget A/S, fra 1955 kaldes det Se-bladene. I alt udsendes 10 forskellige, og de 8 første udsendes også i andet oplag. Bladene er meget interessante, fordi forsiderne er specielle. En verdensomsejling under havet udsendes som nummer 9. Se iøvrigt oversigten under Illustrerede klassikere, Norge. Se-bladende har også forbindelse til Stabenfeldt, Stavanger, der udgiver de 18 bøger i serien Verdens bedste ungdomsbøger 1959 - 1961, se Stabenfeldt. Verdens bedste ungdomsbøger er en speciel mellemting mellem en tegneserie og den fortalte historie. Se-Biblioteket 1977 - 1979. Se-bladene udsender mange forskellige serier. I en af serierne Se-Biblioteket udsendes to Jules Verne, som vi kun kender omslaget for.
|
B. Illustrerte Klassikere A/S 1957 - 1967, Williams 1967 - 1976, Serieforlaget/Egtmont 2006 - 2008. De Illustrerede Klassikere overtages i 1957 af "Illustrerte Klassikere", A/S i Fredrikstad,der igen overtages af "Williams" i 1967 fra nummer 185. Efter 221 numre standser serien i Norge i 1976.
Egmont (Serieforlaget) genudgav fra 2006 - 2008 de første 52 klassikere i 13 bind (i Danmark kom kun 12 bind) i bøger med 4 genoptryk i hvert bind til den ublu pris a 349 kr pr. bind. Hvert bind indeholder meget og god information om romanerne og tegnerne . Se iøvrigt Illustrerte Klassikere, Norge |
C. Allers Familiejournal 1977. De fire Caprioli-album udsendes i Norge i 3 omgange. Først af Allers Familijournal 1977: "Jules Verne-serien fra ALLERS" . Disse fire album blev tegnet af Franco Caprioli som en karakteristisk, prikket tegneserie. De sidste 7 sider af Kaptajn Grant er tegnet af Gino d'Antonio, fordi Caprioli døde under udarbejdelsen af bogen.
|