Danske Jules Verne-forlag:

Jules Verne-tegneserier på dansk.

Tegneserier med tilknytning til Jules Verne. 

 

 
 
Udover de egentlige  Jules Vernetegneserier findes en række tegneserier, der knytter sig stærkt til Vernes forfatterskab.  Det gælder bl.a. de 3 serier, der er nævnt nedenfor.  Andre som f.eks. Egtmonts "Jumbobøger" kan have bind, der blot benytter en Vernetitel , men ellers næsten ingen tilknytning har til Verne  (se f.eks. under forlaget Egtmont).  Nedenfor er omtalt 3 meget interessante serier og tilhørende serieskabere, der er inspireret af Verne eller har ønsket at hædre den gamle mester.

A.   De hemmelighedsfulde byer (Les Cités Obscures)  

af  Benoit Peeters (tekst) og Francois Schuiten (tegninger).

Belgisk tegneserieunivers i mange bind, hvoraf 8 indtil videre er udsendt på dansk.

Nyttigt net-leksikon med mange opslag om De Hemmelighedsfulde Byer: http://dictionary.ebbs.net/

Opbygningen af dette univers blev påbegyndt i 1982, og det er under fortsat konstruktion. De hemmelighedsfulde byer beskriver en verden med store bysamfund adskilt af delvis uudforskede ørkenstrækninger. Indtil nu er der kommet 8  album å¨dansk, men ca. 12 på fransk begyndende med Murene i Samaris og afsluttet med dobbeltalbummet Den usynlige grænse (2006), men der kommer jo nok mere.
Beboerne i De hemmelighedsfulde byer er meget glade for bøger, og Jules Verne spiller en vigtig rolle for deres fantasi. Verne ejer, hvad beboerne kalder Gloss, hvilket ca. betyder evnen til at forklare noget vanskeligt, så det er lettere at forstå, og Vernes romaner anses for at passe til denne definition.

Peeters og Schuitens historier er allegoriske fortællinger, som man næsten kan forstå, indtil man ved slutningen af hvert album alligevel bliver forvirret og sidder lidt trist tilbage. 


Første bind blev udgivet på Borgen. De næste på forlaget "Bogfabrikken", medens det sidste er udgivet af "Faraos cigarer". 

Især de to bind, der i dansk oversættelse er bind 4 og 7, har direkte Vernetilknytning.

  • Vejen til Armilia , Bogfabrikken 1987 (La route d'Armilia). På dansk ved Ole Steen Hansen. Hemmelighedsfulde byer 4.
Dette album foregår i fantasien hos en af de drenge, der i byen Mylos arbejder som levende maskindele med deres hjerner direkte koblet til maskinerne i hver deres lille glasbur. De følger Mylos' første bud: Vi har brug for maskinerne, som de har brug for os. Holder vi op med at arbejde, går de i stå, og går de i stå, går vi til grunde. Men en enkelt af drengene Friedrich læser i det skjule bøger (især af Verne naturligvis, men også album fra serien om De Hemmelighesfulde Byer), og han skaber selv nye historier bygget op over brikker fra Vernes univers. En sådan historie er så albummet Vejen til Armilia. Denne lidt kringlede kinesiske æske, gør det muligt for Peeter og Schuiten at skabe mønstre i Vernes forfatterskab, og da hele serien handler om at finde mønstre i en tilsyneladende  usammenhængende verden, hænger det hele nogenlunde sammen. Som andre af den nyere tids fantasiuniverser kræver det lidt energi at trænge ind, og det er ikke ganske ufarligt: er man først inde, kan det være svært at komme ud igen. Hvis man vover sig ind i disse universer, skal man ikke lide af åndelig altofobi.

I den historie, Friderich fortæller, skriver han sig selv ind som "helt" og tager navnet Ferdinand Robur Hatteras. "Ferdinand" kan han have lånt fra Magellan Ferdinand Magellan, der jo var kaptajnen på den første jordomrejse, er interessant i en Verne sammenhæng. Han gennemførte ikke selv hele turen (dræbt undervejs), men da hans mandskab endelig fik kontakt med europæere igen, bemærkede de, at der manglede en dag. De var sejlet rundt om jorden vestover, og som det citeres i bind 1 af Vernes De store Reisers og de store Reisendes Historie: til sidst indsaa vi, at vi ikke havde gjort nogen Feil; thi ved bestandig at reise mod Vest med Solen havde vi vundet fire og tyve Timer paa dem, som var blevne hjemme.  Der er ingen tvivl om, at Verne her har fået ideen til sit geniale plot i Jorden rundt i 80 dage. 

Navnet Robur Hatteras giver sig selv på en rejse, hvis formål er at nå nordpolen i et luftskib.
Med om bord er der også en blind passager Helle Jacobsen, og forholdet mellem Ferdinand Robur og Helle er beskrevet med al den barnlige uskyld, der må forvendes, når historien er fortalt af et barn i en kolbe, hvis eneste tilgang til den ydre verden stort set er Vernes romaner.

Den farefulde færd til nordpolen har det formål, at Ferdinand Robur skal overbringe en hemmelig meddelelse i kode fra sin onkel Zacharias (sml. Vernes Maître Zacharius 1854), der som den eneste har forstand på et kæmpe urværk, der ved polen (vist nok) er bestemmende for tid og vejr i de hemmelige byer. Dette urværk eller byen, det befinder sig i, hedder Armilia. Undervejs mister han koden, men den findes af frk. Jacobsen (muligvis i familie med brygger Jacobsen, hvis glyptotek forekommer i historien), og ved polen kan de i Armelia overrække den til Gamle Pym fra Vernes videreskrivning af Poes eneste roman, der altså ikke døde ved isfinksen på sydpolen, men nu lever  ved nordpolen (altså i Friederic's  fantasi). Théophraste Pym er en af de opsynsmænd, der holder Armilia i gang. Pym nævnes et andet sted som forfatter til bogen  Des mystères du calendrier. I de hemmelige byer er kort og ure, rum og tid, de vigtigste studier.

Undervej fra Mylos til Nordpolen passerer luftskibet nogle af de andre byer, der kendes fra serien, og på den yderste kant af civilisationen finder vi "København", hvor ekspeditionen gør et kort ophold ganske som i Rejsen til jordens indre. "København" er naturligvis ikke en by, der virkelig eksisterer, men en fantasiby i Friderichs univers, der er skabt af brokker fra Vernes univers. Den ligner nu meget godt, skønt alle byens tårne er svulmet op til gigantiske dimensioner. De to børn foretrækker naturligvis en rutchebanetur i Tivoli frem for at stige op i spiret, hvis trappe har dimensioner som en motorvej.
På forsiden af albummet (se ovenfor) ser vi Ferdinand Robur og Helle, der danser ombord på luftskibet med Vor Frelsers kirke i baggrunden, og på et meget flot billede midt i albummet har vi alle byens tårne med de to snoede spir på kirken og Børsen  i forgrunden. 

Koden når frem til Pym, selvom Friderichs fantaseren undervejs bliver opdaget af fabrikkens inspektører, og hans bøger, herunder Kaptajn Hatteras, bliver smidt på bålet. Den slags drømmerier hører ikke hjemme i et effektivt industrisystem.

  • Det skæve barn, Bogfabrikken 1996 (L'enfant penchée). Oversat fra fransk af Jens Peder Agger. Hemmelighedsfulde byer 7.

I dette 7. album møder vi direkte Jules Verne. I en forlystelsespark, der til forveksling ligner Tivoli i København, bliver en pige Mary udsat  for en mystisk hændelse i en rutchebane, hvorefter hun er skæv. I virkeligheden er hun udsat for et mystisk gravitaionsfelt fra en planet, der ligger mellem Jorden og De Hemmelighedsfulde Byers univers. Sammen med seriens tekniske skurk Wappendorf  skydes hun i et projektil, der er som hentet ud af Rejsen til Månen , op til den mystiske planet, hvor hun møder en maler, der fra den modsatte side ("virkeligheden") også befinder sig i det mystiske overgangsunivers.  Malerens navn er Augustin Desombres, og hans malerier har i følge Wappendorf stor betydning for, hvorledes De hemmelighedsfulde Byers univers er indrettet.  Mary forelsker sig i denne maler, men han overtales af Wappendorf  til at vende tilbage til Jorden, medens Mary vender tilbage til De Hemmelighedsfulde byer, hvor hun ender som en meget vis leder. Og albummet slutter med hendes erkendelse om besøget i  "mellemuniverset":  for mig vil det altid være det, der gør mit liv værd at leve. Der er meget Platon i historien. Men samtidig med mødet mellem Mary og Augustin møder Wappendorf selveste Jules Verne , og de har over 5 sider en dyb samtale, hvor Verne forklare sin egen rolle i den interessante historie. Verne har hørt om Wappendorf, som han har fået anbefalet af helten fra Rejsen til Månen Michel Ardan. Verne er udelukkende kommet til dette fantastiske sted ved hjælp af sin fantasi inspireret af Desombres malerier. Og han afslører, at han ofte har besøgt Wappendorfs univers med dens ørkener og have - og således løber det hele i ring, og efterlader læseren ganske svimmel.  Men læs det selv og bliv meget klogere på Jules Verne, fantasien og jer selv !

På følgende billede forklarer Verne den teknologifikserede Wappendorf  om sin teknik til at forlade verden, medens han lyser med en af de lamper, Verne bl.a. i rejsen til Jordens indre forsyner sin helte med.




 
B. Isens dæmon (Le demon des glaces, 1974)
af Jacques Tardi (f. 1946 i Frankrig)



Tardi er mest kendt for sin tegneserie om  den kvindelige opdager Adeles ekstraordinære oplevelser. Han tegnede i 1974 imidlertid også tegneserien "Isens dæmon"  (dansk udgave Carlsen 1981).  Her optræder to gale videnskabsmænd, der sænker skibe som en parodi på kaptajn Nemo. Det undersøgelsesskib, der skal løse gåden, har  fået navnet Jules Vernez.  Tegningerne er alle i en meget Verneagtig stil med kæmpeblæksprutter og  en flyvende maskine, der minder om Verdens Herre.




tekst: den 5. december forlader "Jules Vernez" flådehavnen i Brest,




C.  Jules Verne juniors ekstraordinære oplevelser: Porten mellem verdenerne.
2010, Forlaget Cobolt


 spansk tegneserie om Jules Vernes oplevelser som barn.








 
D. Det hemmelighedsfulde selskab.



5 tegneseriealbum, der bl.a. omtaler Nemo, Allan Quatermain, Den usynlige Mand, Mina (fra Dragula) og Jekyll og Mr. Hyde:  Det hemmelighedsfulde Selskab

 Tilbage til Verneportalen