Jan Van Mitten og hans tjener, Bruno, begge fra Rotterdam i Holland, er taget til Konstantinopel  i Tyrkiet. De to skal mødes med Van Mittens forretningsforbindelse inden for tobakshandelen, en velhavende herre ved navn Kéraban. Da de mødes, beslutter Kéraban at invitere dem til middag i sit hjem i Skutari på den anden bred af Bosporusstrædet. Umiddelbart inden de skal krydse strædet, er alle fartøjer, der kan benyttes til overfarten, blevet pålagt en skat. Kéraban bliver rasende over denne nye skat og beslutter at bringe sine bekendte til Skutari ved at rejse 700 mil rundt langs Sortehavets bred, så han slipper for at betale de usle 10 para i skat. Kéraban, denne principfaste herre, og hans modvillige rejsefæller påbegynder rejsen; Kérabans eneste tidsfrist er, at han skal være tilbage inden 6 uger, så han kan arrangere sin nevøs bryllup med en ung kvinde, der skal giftes inden hun fylder sytten. Hvis hun ikke overholder denne tidsfrist, vil hun gå glip af en arv på 100.000 tyrkiske pund. Uheldigvis for Kéraban og hans venner planlægger skurkene Yarhud, Scarpante og den mand, Saffar, de arbejder for, at den unge kvinde i stedet bliver gift med Saffar inden fristens udløb.

Nordisk udgaver:

Danmark: Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav: Schou (1884), Jespersen (1910, 1922), eBIBLIOTEKET 1800 (2003).

        

Sverige: Den envise Keraban eller Svarta havet runt på 45 dagar: Alhambra (2000).

Film:  Kina 1996

eBog:  Fransk: Keraban le Tétu
 

VE 25: Sydstjærnen og Diamanternes Land (L’Étoile du sud) 1884.

Romanen er baseret på et manuskript af Laurie.

Victor Cyprien, en ung fransk ingeniør bor pt. i diamantdistriktet i Griqualand, Sydafrika. Han vil gerne gifte sig med Mr. Watkins’ smukke datter, Alice. Watkins er indehaver af rettighederne til det landområde, hvor diamantdistriktet ligger. Watkins har andre planer med datteren, som indebærer, at hun skal blive boende i Sydafrika og gifte sig med en af de mere velstående diamantmineejere. For at forbedre sine chancer for at få Alice, køber Victor en jordlod og begynder selv at søge diamanter. Alice overtaler ham imidlertid til genoptage sit fag, kemi, og afprøve den teori, at han kan fremstille en syntetisk diamant. Eksperimentet ser ud til at virke, eftersom der fremkommer en diamant på 243 karat. Den får navnet Sydstjernen og Victor skænker den til Alice. Da diamanten bliver stjålet, rejser Cyprien og tre andre potentielle bejlere til Alice tværs gennem Sydafrika i forfølgelse af den mistænkte gerningsmand.

Nordisk udgaver:

Danmark: Sydstjernen og Diamanternes Land, Den forsvundne diamant: Schou (1885), Ungdommens forlag (1961).
Føljeton: Danevirke-Freja, Haderslev (1885/1886)

Finland: Etelän tähti:  WSOY (1976, 1987).

Filmudgave: Frankrig/England 1968

Fransk:   Létoile du Sud
 

VE 26: Ø-havet i flammer (L’Archipel en feu) 1884.

Romanen er en historisk roman, hvis handling udspiller sig under grækernes befrielseskamp mod den tyrkiske besættelse, en kamp der vakte stor interesse og sympati i det øvrige Europa. Nicholas Starkos, kaptajn på Karysta, vender hjem til byen Vitylo i Grækenland, men bliver nægtet adgang til sit barndomshjem af moderen, der tager afstand fra ham, fordi han har udviklet sig i gal retning. Sidst i 1820’erne (omkring tidspunktet for Vernes fødsel) var grækere og tyrker i krig. Løjtnant Henry d’Albaret deltog sammen mad andre franskmænd på græsk side i denne konflikt. Henry bliver såret i kamp og efter helbredelsen møder han Hadjine Elizundo, hans bankiers charmerende datter. Der bliver lagt planer for de tos giftermål, men så dukker Nicholas Starkos op og gør sine krav gældende og ønsker at få Hadjine til hustru. Hadjine vil ikke have noget at gøre med Nicholas Starkos og opdager den hemmelighed, der giver Starkos magt over faderen. Efter hendes fars død bliver hun fri for at blive gift med Starkos, men hun føler også, at hun på grund af sin fars ugerninger er uværdig til at ægte en ærlig mand som Henry d’Albaret. Hadjine tager skridt til at udsone faderens misgerninger og rense hans navn. I mellemtiden har den skuffede Henry d’Albaret genoptaget krigsdeltagelsen, indtil han får kommandoen over skibet Syphanta, som krydser rundt i det græske øhav på jagt efter pirater, der drager fordel af  den græsk-tyrkiske konflikt. Den mest fremtrædende (formentlig lederen af dem alle) er Sacratif. D’Albarets jagt på Sacratif bringer ham til Kreta, hvor han mødes med piraten, som også er interesseret i at blive gift med Hadjine Elizundo.

Nordisk udgave:

Danmark: Øhavet i flammer: eBIBLIOTEKET 1800 (2006)

Sverige:  Arkipelagen i eld och lågor. Historisk berättelse : Oscar Lamm (1889). 

Fransk:   LÀrchipel en feu

VE 27:  Mathias Sandorf (Mathias Sandorf) 1885. 

En roman, inspireret af Alexandre Dumas’ «Greven af Monte Cristo»: Den ensomme hævner vender tilbage. Handlingen er henlagt til Middelhavsområdet. Efter en dramatisk afsløring af indholdet af et brev i kodeskrift fundet på en brevdue, arresteres 3 mænd anklaget for at organisere et oprør mod det østrigske herredømme over Ungarn.. En af dem, grev Mathias Sandorf, flygter fra den sikre dødsdom. Mange år senere arbejder den mystiske Dr. Antekirtt og hans følgesvende på at genoprette grev Mathias Sandorf og hans to medsammensvornes ære.

Nordisk udgaver:

Danmark: Matthias Sandorf , Matthias Sandorfs Hævn, Frihedshelten Mathias Sandorf: Schou (1886/1887), Ungdommens forlag (1948, 1954), eBIBLIOTEKET 1800 (2007). 

Føljeton: Aalborg Stiftstidende (1886/1887)

Norge: Mathias Sandorf:  Dagbladets føljetong (1885), Vidarforlaget  (2008).

Sverige: Mathias Sandorf : Lamm (1888), Beijer (1893), Svensk Läraretidnings förlag (1911, 1917, 1925, 1946), Bonnier (1922), Niloé (1980).  

Finland: Salaliitto: Otava (1947, 1959, 1978). 

Filmatiseringer: Frankrig 1921 + 1971:  Sandorf-film

Fransk:  Mathias Sandorf
Fransk:  Mathias Sandorf
 

VE 28:  No. 9672 (Un Billet de loterie) 1886.

Hulda Hansen fra Dal i Norge venter spændt på på sin forlovede, Ole Kamps hjemkomst. Ole Arbejder på et fiskefartøj, Viking, som ventes hjem inden længe, men da det udebliver, frygtes det forlist. Samtidig er Hulda og hendes bror, Joel, også bekymrede for moderen, madam Hansen, som har været ude af sig selv siden hun havde besøg af en herre ved navn Sandquist. Familien har en gæst, Sylvius Høgh, boende. Han bliver grebet af Huldas historie og benytter sin position i regeringen til at hjælpe. Et spor af skibet bliver fundet, nemlig en flaske, der indeholder et brev til Hulda og en lodseddel med nummeret 9672. Nyheden om tragedien og håbet om gevinst på lodsedlen breder sig i Norge, og især er manden Sandquist interesseret. Hvilken skæbne venter på Hansen-familien den dag, lodtrækningen foretages?

Nordisk udgaver:

Danmark: No. 9672. Fortælling fra Norge: Schou (1888), eBiblioteket 1800 (2011)

Følgeton: Nordstjernen (1887)

Norge: Det store loddet (Roman fra Telemark): C. Huitfeldt (1971)

 Fransk:   Jules Verne - Un billet de loterie. nouvelle version

VE 29: Robur, luftens erobrer (Robur-le-Conqurérant)  1886. 

Mærkelige begivenheder finder sted verden rundt, herunder lys, lyde og flag, der findes ophængt på utilgængelige steder. Under et møde i Philadelfias Weldon Institut i Pennsylvania, USA., drøfter præsident Onkel Prudent, sekretær Phil Evans og de øvrige medlemmer hvorvidt deres ballon, Goahead, skal have sin propel anbragt i forenden eller bagenden. En mand ved navn Robur afbryder og overtager mødet ved at hævde, at han behersker himmelrummet, og at et luftfartøj bør være tungere end luften. Hans bemærkninger gør ballonklubbens medlemmer rasende, og efter mødet bliver onkel Prudent og Phil Evans kidnappet og bragt med på en jordomrejse ombord på Albatrossen, Roburs ”luftskib”.

Nordisk udgaver:

Danmark: Robur, luftens erobrer: Ungdommens forlag (1959, 1967).

Følgeton:  Familiejournalen (1887 - 1888)

Sverige: Ingeniör Robur's luftfärd, Luftens herre: Lamm (1887), Beijer (1894), Nordiska förlaget (1911), Bonniers förlag (1922), Askild & Kärnekull (1972, 1975).

Filmudgave: USA 1961

Engelsk: The Clipper of the Clouds
Fransk:  Robur le Conquérant
Tysk:  Robur med gotiske bogstaver 

Fransk: Jules Verne - Robur-le-Conquérant. nouvelle version 
 

VE 30: Nord mod syd (Nord contre Sud) 1887. 

Denne bog er en af Vernes historiske romaner. Under den amerikanske borgerkrig bor James Burbank og hans familie nær byen Jacksonville, Florida, i en plantageejendom ved navn Camdless Bay. Skønt han nu bor i Syden, blev Burbank født i Nordstaterne og er derfor tilhænger af  nordstatsprincippet: slaveri er utilladeligt. Hans største rival på egnen er Texar, en forhenværende slavehandler. Ved deres seneste retslige sammenstød kan Texar fremvise et vandtæt alibi og vende tilbage til Jacksonville, hvor han skaffer sig en magtposition og ophidser borgerne mod Burbank familien. En vred folkemængde drager til Camdless bay og ødelægger alt, bortset fra hovedbygningen. Under overfaldet bliver Burbanks datter, Dy, og hendes barnepige, Zermah, kidnappet af en person, der  bliver genkendt som Texar. Dy og Zermah bliver bragt til Texars hemmelige tilholdssted. Ankomsten af  James Burbanks søn, Gilbert og Zermah’s ægtemand, Mars, sammen med Nordstatsflåden bringer ro og orden tilbage til Jacksonville. Da det er udført, og med hjælp fra Gilbert og Mars begynder eftersøgningen efter Dy og Zermah for alvor. Gilbert og Mars kommer ved et tilfælde til Texars tilholdssted og finder et brev efterladt der af Zermah den 22. marts; Texar selv har bragt dem til Carneral øen i Everglades-sumpene. James Burbank og hans ledsagere tager af sted for at redde dem. Undervejs møder de et andet hold, der eftersøger Texar for forbrydelser, han begik den 22. marts, 200 miles fra det sted, hvor Dy og Zermah blev holdt fanget.. Hvordan kan det gå til? Hvordan er det muligt for Texar at være to steder samtidig? Mysteriet bliver først opklaret, da Dy og Zermah bliver befriet og Texar taget til fange.

Nordisk udgaver:

Danmark: Nord mod Syd, I Floridas sumpe: Schou (1888), Ungdommens forlag (1963)

Fransk:  Nord contre Sud
 
 

VE 31:  På vejen til Frankrig (Le Chemin de France) 1887.

Denne bog er en af Vernes historiske romaner. Natalis Delpierre, kaptajn i den franske hær, fortæller historien om sin rejse i sommeren 1792, hvor han tog på besøg hos sin søster, Irma, der boede i Prøjsen, hvor hun tjente hos fru Keller og hendes søn Jean. På tidspunktet for besøget er der rygter om en kommende krig mellem Prøjsen og Frankrig. Da krigen bryder ud, bliver Jean Keller tvunget i Prøjsisk militærtjeneste under kommando af den mand, der er hans rival som bejler til frøken Martha de Lauranay; og som han havde aftalt at duellere med. Martha, hendes far, Irma og Natalis bliver udvist fra Prøjsen og må som flygtninge tage ad vejen til Frankrig. Samtidig begynder fru Keller af hengivenhed til sin søn, at følge Jean, hvor end hans deling bliver sendt hen. Det varer kun kort, for Jean tvinges til at desertere fra hæren efter at have angrebet sin rival og overordnede. Jean og moderen må også forsøge at undslippe til Frankrig.

Nordisk udgaver:

Danmark: Paa Vejen til Frankrig: Otto Christensen (1888). 

dansk udgave i USA: J.T.Relling & Co., Chicago (1889).

Fransk:   Le chemin de