Om forlaget: Centrum var et dansk bogforlag, der blev grundlagt 1979 af Jyllands-Posten. Forlaget introducerede bl.a. Salman Rushdie på det danske bogmarked. Desuden bør nævnes Otto Steen Dues gendiktninger af græsk og romers litteratur (Ovid, Vergil, Homer). I 1999 solgte Jyllands-Posten Centrum til Bonnier-koncernen. Fra 2003 blev forlaget en del af det ligeledes Bonnier-ejede Lindhardt & Ringhof, hvormed navnet Centrum forsvandt. Forlaget gik over til Egtmont i 2007. På Centrum udsendes et enkelt bind Verne. |
Jules Verneudgivelsen på forlaget Centrum:
Bogen var en nyfundet roman, der kom frem i 1994. Det var en af de første romaner, Jules Verne skrev, men aldrig fik udgivet. Der er i bogen et forord om manuskriptets skæbne. Desuden er der 12 sider noter, for at lette læsningen. Med kort over Paris og 1 tegning. Se anmeldelse af bogen. Forsiden og illustrationen er af Francois Shuiten. Noterne bag i desværre er oversat til dansk uden hensyntagen til de ændringer i romanen, der skyldes oversættelsen, f. eks. udeladte navne, små forskydninger i sidetal etc. Francois Shuiten. Underligt nok nævnes forsidetegneren ikke i den danske udgave. Shuiten er født i Brussels i 1956, og er mest kendt for det meget interessante tegneserieprojekt De hemmelighedsfulde byer ( Les Cités Obscures: 1983- , 11 albums, ca. 7 er oversat til dansk, sidst "Den usynlige grænse" , Faraos Cigarer 2006). Værket er skabt sammen med Benoît Peeters. De hemmelighedsfulde byer er gennemstrømmet af direkte og indirekte Jules Vernerelationer, se f.eks. anvendelsen af det snoede tårn i bind 4 Vejen til Armilia. |