Tegninger i danske Jules Verneudgaver
S - Å

 Til Verneprotalen



 
 
 
 

Schuiten, Francois

Belgisk tegner, født 1956. Mest kendt for serien "De hemmelighedsfulde byer".

I det viste bind er København kommet med, og da det hele foregår i Jule Vernes ånd, har vi Frelsers Kirke endnu en gang.

Schuiten tegner forsiden og en enkelt tegning til Paris i det 20. århundrede, en forside, der rummer lidt af den mystik, der er karakteristisk for "De hemmelighedsfulde byer".



 
 
Smet, Mårdøn  (Morten Schmidt).

Dansk tegneserietegner, født 7.08.1961.

 Omtale fra Tegneseriemuseet

(Kilde "Tegneseriemuseet").
Han illustrerer for Gyldendals Dingo Klassiker, Dingo Blå,1999 - 2001 3 bind Jules Verne:

  • En verdensomsejling under havet,  1999
  • Den hemmelighedsfulde ø,  1999
  • Kaptajn Grants børn,   2001



Steffensen, Poul

1866 - 1923, dansk maler og tegner. Se  Weilbach  Et livsforløb som det bør være for en, der tegnede til børnebøger: vogterdreng på heden, i malerlærer, studier på kunstakademiet, nogle altertavler og så mange, mange tegninger til danske bøger for både voksne og børn omkring år 1900. Bedst kendte er måske tegningerne til Carit Etlars værker (bl.a. Gøngehøvdingen). Om et af Steffensens kirkebilleder og dets skæbne kan man læse : http://www.kapernaumskirken.dk/historie/bygningshistorie.htm

Poul Steffensens Vernetegninger:

1. Til Chr. Erichsens Forlag:

Han illustrerer to af de fire Erichsenromaner i 1900 og 1903:

Kaptajn Grants Børn, 1900-1905 (45 ill.) 1910-1912 (44 ill), 1919 (45 ill), 1924 (41 ill),  1933-1934 (34 ill). 

To Aars Ferie , 1903 (30 ill), 1923-1926 (25 ill), 1967 (23 ill).

Tegningerne er fint udført med mange detaljer, men de mangler lidt af Mathiesens liv. Eksempel fra To Aars Ferie. Til højre Benetts tegning til sammenligning:
 
 

2. Aller: I ledige Timer.

Steffensen leverer her til En Verdensomsejling under Havet, bind 17, 1900  9 illustrationer. Tegningerne afviger mere fra de franske originale end dem, han lidt senere tegner til Bojesen/Gyldendalserien.

Eksempel: Kaptajn Nemo, der står med Armene over Kors og med brændende Blik uden at tale synes at tage disse sydlige Egne under Besiddelse (det er Neuville til højre):
 

3. Bojesen/Gyldendal.

Til Bojesen/Gyldendalserien på 8 romaner tegner Steffensen en lang række illustrationer, der nærmest må bertegnes som kopier af de franske originaler. De er tegnet på glittet papir og specielt indsat i bøgerne.Der er i hvert bind en vejledning til, hvor "Bilagsbillederne" skal indsættes.  Desuden tegner Steffensen omslagstegninger, der er farvelagt. Ialt er der over 100 tegninger, hvoraf originalerne til 6 befinder sig i Henriks samling. Se kopi af de 6 originaler:  Henriks samling 

  • Fem Uger i Ballon, 1903 + 1923, 20 ill.
  • Slottet i Karpaterne, 1903, 14 ill.
  • Jorden rundt i 80 Dage, 1903 + 1919, 12 ill.
  • Den hemmelighedsfulde Ø, 1903, 11 ill.
  • Den indiske Arv, 1904 + 1923, 10 ill
  • En Verdensomsejling under Havet, 1903 + 1919, 10 ill.
  • Kaptajn Peter Steens vidunderlige Hændelser, 1904 + 1923, 12 ill.
  • Claudius Bombarnac, 1904, 12 ill.
  • Et enkelt eksempel, der kan illustrere, hvor tæt op ad originalerne, Poul Steffensen læner sig.
    Tegningerne er fra Claudius Bombarnac og viser den fornøjelige scene, hvor den blinde passager bliver tabt på gaden. Man ser, at Steffensens billeder er "glattere" end originalen (tegnet af Benett).
     

    Følgende detalje viser, hvordan Steffensen har ændret en anelse på kassens og vognens perspektiv og gjort kassen lidt større, så det lyder mere troværdigt, at Kinko skulle have opholdt sig i den. Døm selv.
     
     
     

    Et billede fra Den hemmelighedsfulde Ø, der bærer signaturen NR.  Tegningen er dog af Steffensen, så der må være tale om gravørens signatur. Men bemærk igen: det var dengang, hvert billede var et lille kunstværk. 
     

    Eksempel på en af de meget fine (og berømte) 140 tegninger Steffensen tegnede til Gøngehøvdingen:


     
     
    Sørensen, Svend Otto = Sven Otto eller Svend Otto

    1916 (København) - 1996. Illustrator især kendt for sine H.C. Andersentegninger.

    Han tegner forsider til en del af bindende i Ungdommens Forlags serie på 20 Jules Verneromaner samt tegninger til et enkelt bind af Gyldendals Udødelige.

    Ungdommens Forlag:

    To Aars Ferie. Omslag der benyttes til alle 9 oplag fra 1945 til 1971.
    Kaptajnen på 15 år. Omslagstegning til de 3 oplag fra 1955 til 1962.
    Jorden rundt i 80 dage. Omslag der benyttes til de to oplag fra 1957 til 1959.
    Fem uger i ballon. Omslag til de to udgaver fra 1958 og 1961 (ill. af Karl Vilhelm)
    Rejsen til jordens indre.  Omslag til de to oplag fra 1959 og 1960 (ill. af Karl Vilhelm)
    Robur, luftens erobrer. Omslag til de to oplag fra 1959 og 1967 (originale ill.).
    Det hemmelige våben. Omslag til det enlige oplag fra 1960 (ill. af Paul Bech)
    Det sorte Indien, Omslag til det enlige oplag i 1964 (ill. er af Karl Vilhelm). Ifølge bogen er denne forside tegnet af  Sven Otto, men den er i virkeligheden tegnet af Oscar Knudsen

    Gyldendal Udødelige:

    Kaptajnen på 15 år. 10 tegninger i s/h (omslaget er af Robert Viby) i de 6 oplag fra 1963 til 1985.
     

    Fire af omslagstegningerne til Ungdommens Forlag:
     

    Eksempel fra Gyldendals Kaptajnen på 15 år. Den fordrukne negerhøvding Loungga går op i spritflammer. Original th. af Henri Meyer.
     

    Eksempel på Sven Ottos H.C.A.-tegninger:


     
     
    Talge, Christian Aabye

    f. 1898. Dansk maler, der får til opgave at erstatte de gamle tegninger i to bind fra Chr. Erichsen. 

    Resultatet er ringe til det parodiske !
    Følgende eksempel viser det dramatiske øjeblik, da patagonieren Thalcave  dræber den grib, der har bortført Robert i Kaptajn Grants børn. Talge har tilsyneladende ikke læst bogen, men tror, vi er et sted i USA.  Til sammenligning den ægte vare af Riou. Steffensen tegner også indianeren som en ægte nordamerikansk. 
     
     

    De to bind, Talge illustrerer for Erichsen, er

    Kaptajn Grants børn. 9. Oplag fra 1959. Omslag og 20 tegninger.

    To års ferie. 4. oplag fra 1959. Omslag og 16 tegninger

    De to omslag:
     

    En sammenligning mellem de 3 Erichsen forsidetegninger af Kaptajn Grant, der alle viser Roberts heltemodige ridt fra de røde ulve.  Steffensens benyttes som forsidetegning til 7. og 8 udgave i 1933. Den mellemste er af ukendt tegner til 8. udgaven, og endelig Talbes til 9. udgave.
     
     

    Et typiske Talgemaleri: Bornholmske fiskerkoner:


     
    Tenggreen, G. Berømt svensk tegner.

    Nævnes som tegneren bag Jespersens 2. udgave i 1922 af de 10 af oprindelig 12 bind i deres JV-serie.
    De fleste af tegningerne er meget grove og ind imellem grimme nytegninger af tegningerne fra første udgaven. Forsiderne er dog genbrug af farvetegninger fra første udgaven., ed undtagelse af de to forsider til en Verdensomsejling og Kaptajn Grant, der er af Tenggreen.

    Lasses blok om Tenggreen:.

    http://www.gustaftenggren.blogspot.com

    Tenngreen har nok ansvaret for:

    En Verdensomsejling under Havet (6 s/h), Kaptajn Grants Børn (6 s/h), Den hemmelighedsfulde Ø (5 s/h), Det rullende Hus (6 s/h), Fem Uger i Ballon (6 s/h), Jorden rundt i 80 Dage (5 s/h) Kaptajnen paa 15 Aar (6 s/h), Kejserens Kurér (6 s/h), Rejsen til Maanen (6 s/h), Keraban Stivnakke (7 s/h).

    Som eksempel den berømte tegning fra Rejsen til Maanen. Fra venstre: originalen af  Émile Bayard, derpå fra første udgaven af Th. Iversen og endelig fra 2. udgaven af Tenngreen:
     
     


     
     
    Ursin,Henrik

    Illustrator, der bl.a. har illustreret forskellige pædagogiske bøger (religionslærerforeningen).
    Han tegner til den sammensatte forside på Sesams Jorden rundt i 80 dage, da forlaget forsøger med en 3. udsendelse af serien i små, billige hefter i 1980. 


     
    Viby, Robert

    f. 1929.  d. ca. 2000

    dansk tegner, der har tegnet utallige forsider især til børnebøger.

    Han tegner Jules Verne forsider (til alle 10 bind) og tegninger (til 2 bind) til Gyldendals Udødelige og til Sesams Klassikere.

    Til de Udødelige: 

    • Jorden rundt i 80 dage, omslagstegning til 8 oplag fra 1957-1982, samt til det nye oplag fra 2005.
    • Rejsen til Månen omslagstegning til 5 oplag fra 1959 - 1985 
    • Rundt om Månen omslagstegning til de 4 oplag fra 1959 - 1980
    • Rejsen til jordens indre omslagstegning til de 5 oplag fra 1960 - 1983
    • Kaptajn Grants børn omslagstegning til 7 oplag fra 1962 - 1983
    • Kaptajnen på 15 år omslagstegning til de 6 oplag fra 1963 - 1985.
    • En verdensomsejling under havet omslagstegning til de 6 oplag fra 1964 - 1983 og det nye oplag fra 2005.
    • Den hemmelighedsfulde ø  både omslagstegning og illustrationer (12 stk) til de 4 oplag fra 1966 - 1985.
    • Zarens kurér både omslagstegning og illustrationer (8stk) til de 5 oplag fra 1970 - 1984.
    • To års ferie omslagstegning til de 4 oplag fra 1972 - 1983.
    To af Vibys omslagstegninger:
     

    Viby til Den hemmelighedsfulde ø.  Aben Jup og Férats abe til sammenligning.
     

    Til Sesams Klassikere og deres efterfølgere:

    • Jorden rundt i 80 dage, omslagstegning til Brugsens udgave fra 1980. Denne forside erstatter Bregnhøis på den næste Sesamudgave i 1983.
    • Zarens Kurer, omslagstegning til Brugsens udgave fra 1981. Denne forside erstatter også Bregnhøis på den næste Sesamudgave fra 1983
    • Fem uger i ballon, omslagstegning til Sesams udgave fra 1986
    • En verdensomsejling under havet, omslagstegning til Sesams udgaver fra 1987, 1988 og 1991
    • Kaptajn Grants børn omslagstegning til Sesams udgaver fra 1987, 1988, og 2001 (i beskåret form). Da serien overgår til Aschehough erstattes Vibys forsider af Niels Bachs. Til gengæld leverer Viby nu illustrationer til Kaptajn Grants børn (6 stk), men ikke omslagstegningen i 2004 og 2005. Dette gælder dog ikke bogklubudgaven fra Den FAKTYRLIGE, hvor han får lov til at tegne ny forside i 2000.
    De to forsider til Brugsens udgave:
     
     

    To af tegningerne fra Kaptajn Grants børn. 
     
     


     
    Vilhelm, Karl  ( = Oscar Knudsen)

    pseudonym for Oscar Knudsen (s.d. ) brugt om illustrationerne for nogle af de senere bind af serien fra Ungdommens Forlag. Det drejer sig om:

    • Fem uger i ballon, 6 tegninger til de to oplag i 1958 og 1961. Svend Otto tegner dog forsiden.
    • Rejsen til jordens indre 6 tegninger til de to oplag fra 1959 og 1960. Igen er det Svend Otto, der leverer forsiden.
    • Den forsvundne diamant,  6 tegninger til det eneste oplag i 1961.
    • Skatten på vulkanøen,  6 tegninger til det enlige oplag i 1962 
    • Gennem verdensrummet ,  6 tegninger til det enlige oplag i 1963
    • Det sorte Indien 6 tegninger til det ene oplag i 1964. Svend Otto står for omslaget.
    Som de øvrige Oscar Knudsen tegninger er Karl Vilhelms tegninger er fulde af detaljer, dog uden at være særlig spændende. Her er vist et eksempel, hvor Kronborg kommer med i Rejsen til jordens indre. En sådan tegning er der ikke i originalen, men her har vi så lidt til at glæde de danske læsere. Desuden den sædvanlige elefant fra Fem uger i ballon.
     
     

     
    Wright, Paul

    f. 1947. Tegneren bag den meget spændende og oplysende udgave af En verdensomsejling under havet, der udkommer på mange sprog. Bogen udsendes i Danmark på forlaget Flachs i 1999.
    Siderne er blandet af en stærkt forkortet udgave af Jules Vernes roman og alskens oplysninger om, hvad der findes i havet, helt i Jules Vernes ånd !

    Her en snittegning gennem Nautilus:

    Og dernæst den velkendte kamp mellem mand og haj:


     

     Register over alle tegnere