JULES VERNE-DIGTE.
JULES VERNE-DIGTE. |
| Jules Verne skrev især i sine yngre år masser af digte. Omkring 100 blev udsendt i 1989 i bogen Jules Verne, Poésies inedites ("ikke tidligere udgivet"), redigeret af Christian Robin på forlaget "le cherche midi éditeur", 252 sider.  (Lejfs eksemplar). I
denne afdeling af Potalen vil vi medtage nogle af de mange digte i både
den originale tekst og i dansk oversættelse. Bidrag er særdeles
velkomne ! De fleste af digtene stammer fra den periode, da Verne vidste,
at han ville være forfatter, men ikke helt hvilken slags. Det er også som om, at
han, medens han studerede og senere som jurist, kedede sig bravt og fra tid til
anden skrev et digt om alle mulige emner, for at få tiden til at gå. Nogle af
digtene blev så senere genbrugt i romanerne.
Det gælder f.eks digtet Chanson groenlandaise
fra romanen Pays des fourrures,
der desværre ikke er
medtaget i den forkortede, danske oversættelse, mmen medtaget i det følgende, og et digt i Kinfo,
der findes i den danske oversættelse af J.M. fra Nutidens Forlag i 1879. Også den version kan læses her sammen
med den franske original. En sonet er en ældgammel, italiensk model for et digt på 14 linjer (vers)
samlet i to strofer, hver på 4 vers, og to strofer, hver på 3 vers. Digtet er
rimet, hos Verne følger de ofte skemaet ABBA BABA CCD EED, hvilket
er ganske raffineret. Sonetten skal skifter stemning mellem linje 8 og 9, så
der nærmest er tale om et spørgsmål og et svar. Dette vigtige brud kaldes sonettens
volta på italiensk. De
to dele gør sonetten ideel til at skrive spørgende kærlighedsdigte (min
elskedes øjne er som to dybe bjergsøer,… ak men … etc.). At skrive sonetter var
på Vernes tid en yndet leg, der jo samtidig viste, at man havde en vis
dannelse. I Danmark er fra nyeste tid de mest berømte sonetter dem, man finder
i Inger Christensens ”Sommerfugledalen” fra 1991, der på enhver måde er en
vidunderlig digtsamling. Der kan være lidt variation i sonetterne fra land til land. Shakespeare har f.eks. 4 + 4 + 4 +2 vers med bruddet efter 12. linje. |